Bendixen Body & Soul logo Home    Om huset    Onlinebooking    Åbningstider    Kontakt    Links
     

Hot Stone massage

Hot Stone massage
Hot Stone massage er en massage i særklasse. En dyb forkælelse for krop og sjæl. Varmen fra stenene strømmer rundt i kroppen og trænger dybt ned i musklerne. Under massagen kan du mærke hvordan musklerne afspændes, dit sind slipper kontrollen, din krop og sjæl slapper totalt af, og du vil føle det, som du kommer i en meditativ tilstand. Der arbejdes med kroppens energibaner og meridianer, for at opløse blokeringer og skabe fysisk og åndelig balance. Massagen udføres med lange dybe strøg hen over led og over store dele af kroppen for at fremme oplevelsen af sammenhæng.

Hot Stone massage er en speciel massage, hvor vi bruger glatte varme basal sten, en vulkansk sten som absorberer og holder godt på varmen. Det er en dyb blødgørende, afslappende form for massage, som smelter infiltrationerne væk og især er velegnet til særlige områder med muskelspændinger f.eks. i nakke, skulder og ryg. Den dybe afspænding er ligeledes ideel til at løsne langvarig fysisk eller psykisk stress.

En Hot Stone massage øger blodgennemstrømningen så musklerne får en øget blod tilførsel. Massagen øger stofskiftet og virker udrensende, affaldsstoffer bliver hurtigere udskilt og varmen virker smertelindrende i muskler og led samt hjælper med at forbedre cirkulationen i lymfesystemet.

Hot Stone massage er en blid massageform, som gennem århundreder har været benyttet af indianerne på Hawaii, hvor det blev brugt terapeutisk. Varme sten har desuden i mange år været integreret i japanske, kinesiske og indiske behandlingsformer.
I mange år har opmærksomheden for de varme sten og deres gavnlige virkning været helt forsvundet, men nu er interessen for denne luksusbehandling også kommet til vores himmelstrøg.

Stenene vi anvender stammer fra vulkanudbrud på Hawaii. I årevis har stenene ligget i havet og rullet med tidevandet hen over havbunden, hvilket har givet dem den karakteristiske form og glatte overflade.

En fantastisk og helt enestående oplevelse, som du bare må prøve.
For dig, der trænger til at slappe godt og grundigt af og lade dig flyde hen og ud. Perfekt til en dag, hvor du rigtig skal forkæle dig selv med noget rart.


kr. 700,-



Online booking

Køb gavekort

Body & Soul ApS     ·     Dumpen 4 st.th.     ·     8800 Viborg     ·     Tlf.: 86 69 22 00     ·     rie@riebendixen.dk