For at få en optimal og flot farve, er det vigtigt, at du har forberedt din hud bedst muligt. Dette er udelukkende for at farven skal trænge pænt ind på din hud, så du ikke ender med et utilfredsstillende resultat.
For din hud skal kunne tage imod farven, er det vigtigt der ikke sidder gamle hudceller på kroppen. For at sikre dette, skal du exfoliere (skrubbe) din hud dagen inden du skal tannes.
Det er en god ide at bruge en exfolierings handske og en scrubcreme. Du skal skrubbe huden over hele kroppen med let cirkulerende bevægelser. På områder som albuer, fødder og hænder kan det være en god ide yderligere at slibe den hårde hud væk med en fil, der er lavet til dette. Ellers skal du være meget bevidst om at skrubbe ekstra på disse områder.
Efter du har scrubbet kroppen godt og fået alle de døde hudceller væk, er det vigtigt, du barberer dig de steder, hvor du normalt er barberet, da en helt glat hud uden hårvækst giver det pæneste spray tan resultat. Det er igen vigtigt at du gør det dagen før din tanning, da det ellers kan lave mørke pletter i farven.
Når du er færdig med badet, frotterer du huden grundigt med håndklædet, for at få de sidste hudceller væk. Nu smører du kroppen ind i body lotion, så den bliver gennemfugtet. Det er vigtigt, at du gør dette dagen før og ikke på selve dagen, hvor behandlingen skal udføres. Hvis du har creme på, på selve dagen, vil tanning lotionen lægge sig på cremen og ikke ”fæstne” sig til huden. Det er derfor vigtigt, at du ikke på selve dagen får foretaget hårfjerning, hverken med pincet eller voks, ej heller ansigtsbehandling kan anbefales på samme dag.