Hvem må behandle børn? Kranio-Sakral terapi er godt til børn, men det er vigtigt at du vælger en kranio-sakral terapeut som er uddannet til at måtte give børnebehandlinger. Børnebehandlinger er fra det spæde nyfødte barn til barnet er blevet 8 år. Et barns kranie er meget anderledes end kraniet hos en voksen. Inden du lader dit barn behandle med Kranio-Sakral terapi, er det en god ide at sikre dig, at behandleren som minimum har KST I - II -III + Børn I og II. Derudover bør behandleren have uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
På et voksent kranie mødes knoglerne i suturer, hvorimod knoglerne på et barne kranie ikke mødes direkte. De har en stærk, tyk membran, der holder dem sammen. Det er derfor vigtigt, at bruge de teknikker som er passende på det lille barnehoved og absolut ikke disse teknikker som bruges til voksne.
Kranio-Sakral Terapi og Børn Børn er, også inden for Kranio-Sakral Terapi, et kapitel for sig. Barnets vej gennem fødselskanalen kan være en voldsom proces - især kraniet og rygsøjlen er meget udsatte på grund af den store kompression. Det har vist sig, at børn taget ved kejsersnit ofte får Kranio-Sakrale problemer, idet der ofte har vist sig en svækkelse i kranio-sakral rytmen hos disse børn. Ved en almindelig fødsel, hvor barnet bliver skubbet gennem fødselskanalens vægge, masseres det kranio-sakrale system i gang, denne proces mangles ved et sectio (kejsersnit). For at sikre dit barn en god start på livet, er det altid en god idé at lade dit barn tjekke med en gang Kranio-Sakral terapi den første måned efter fødslen. Har du født ved sectio / kejsersnit er der endnu større grund til at give dit barn en behandling med Kranio-Sakral terapi.
Hvor tidligt må man starte behandling af børn ? Kranio-Sakral Terapi behandlingen kan startes allerede et par dage efter fødslen - jo før, jo bedre for barnet. Børnefamilier med kolik kommer oftest af sig selv, men alle nyfødte har godt af en behandling med Kranio-Sakral terapi.
Hvis occipital-knoglen bliver korrigeret på et lille barn, vil ikke blot kranio-sakral systemet udvikle sig normalt, men barnet vil også fungere optimalt i de formative år i barndommen, og det vil få en god start i livet. Forestil dig at gå rundt med noget som har generet dig gennem hele livet, for derefter at finde ud af, at kranieknoglernes indbyrdes placering kunne være blevet korrigeret i de første leveår !
Det lille barnekranie Occipital knoglen er delt i 4 stykker ved fødslen og de 4 stykker gror i reglen sammen i 7-års alderen. Hvis barnet nu har fået et fødselstrauma, er der stor sandsynlighed for at de 4 stykker ikke kommer ordentligt på plads, og knoglen vil gro sammen på en forkert måde. Det kan være årsag til at åbningen i foramen magnum bliver smallere, eller være årsag til manglende plads til hjernestammen, pons eller andre vitale strukturer mellem hjernens basis og spinalnerven. Hvis occipital-knoglen er vredet, kan det sagtens være årsag til problemer, dér hvor den møder temporal knoglen. Her er der en smal åbning mellem occipital- og temporal-knoglerne - foramen jugularis. Den IX., X. og XI. kranienerve passerer igennem åbningen sammen med jugularvenen. Irritation af den X. kranienerve kan være årsag til dysfunktion i det autonome nervesystem og derved en almindelig årsag til indlærings-vanskeligheder. Efter fødslen begynder de enkelte knogler at sætte sig på deres naturlige plads. Forskningsstudier viser dog, at en stor del af alle nyfødte har større eller mindre kranielle fødselstraumer. Det kan være at enkelte kranieknogler overlapper hinanden og er vredet i forhold til den naturlige position. Sådanne traumer kan give følger resten af livet idet barnet udvikler sig fra et fundament i ubalance. Hvis ikke disse ubalancer rettes i tide, vil de forplante sig til resten af kroppen og kan give en kvalitetsmangel resten af livet.