Baby- og børnemassage
Baby massage er godt for både dit barn og dig. Når du masserer dit barn, fremmes den gensidige forståelse mellem jer, og du lærer hurtigere dit barns reaktioner at kende.
Både den fysiske og psykiske kontakt giver dit barn tryghed, og er samtidig med til at udvikle og styrke dit barns kropsbevidsthed
Babymassage (0 - 3 års alderen)
Babymassage er en dejlig samværsform, som giver en intens kontakt, hvor forælder og barn gennem berøring og kærtegn lærer hinanden at kende endnu bedre.
Samtidig kan det være med til at styrke barnets koncentration og motorik, stimulere kredsløbet og virke beroligende på børnene.
Du motiverer dit barn både fysisk og psykisk gennem positiv berøring og kan derved være med til at give dit barn en bedre kropsbevidsthed, som vil være til stor gavn senere i opvæksten. Mange nybagte forældre opfordres ofte til at give deres barn massage, men kan føle sig usikre på, hvordan det skal gribes an.
Børnemassage (3 - 6 års alderen)
Det er meget naturligt at man nusser og hygger om de nyfødte børn, men de lidt større børn har også stort behov for at få nærhed og omsorg fra forældrene.
Får man godt gang i at give sit nyfødte barn baby-massage, og holder man det lidt ved lige, kan det også bruges når børnene bliver større.
I dag lider mange børn af for lidt berøring, for det er der ikke tid til. Mange børn bliver
frustrerede og begynder at slå eller råbe blot for at opnå kontakt. Men det de opnår, er
naturligvis negativ kontakt og her kan massagen være med til at forebygge denne form for
konflikter.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Jeg giver en massage til jeres barn og vil samtidig fortælle jer lidt om hvordan i selv kan gøre det. Hvor hårdt skal man trykke og er der bestemte teknikker og tidspunkter det skal gøres på, hvad gør jeg når barnet skriger i timevis? Spørgsmål som disse vil jeg gøre mit ypperste for at svare på.